[Vildanden]
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
(har tændt en lampe på kaminen { <...> }og sætter
skærm over.)
(i døren til den anden stue.)
(mumler.)
(går imod ham.)
(i døren.)
Faksimile
2.
Første akt.
(I grosserer Werles hus. Kostbart og bekvemt
indrettet arbejdsværelse; bogskabe og stoppede
møbler; skrivebord med protokoller og papirer
midt på gulvet; tændte lamper med grønne skær-
me, således at værelset er dæmpet belyst. Åben
fløjdør med fratrukne forhæng på bagvæggen.
Indenfor sés en stor elegant stue, stærkt oplyst
af lamper og armstager. Foran til højre i arbejds-
værelset fører en liden tapetdør ind til kontorer-
ne. Foran til venstre en kamin med glødende
kul i, og længere tilbage en dobbeltdør til spi-
sesalen.)
indrettet arbejdsværelse; bogskabe og stoppede
møbler; skrivebord med protokoller og papirer
midt på gulvet; tændte lamper med grønne skær-
me, således at værelset er dæmpet belyst. Åben
fløjdør med fratrukne forhæng på bagvæggen.
Indenfor sés en stor elegant stue, stærkt oplyst
af lamper og armstager. Foran til højre i arbejds-
værelset fører en liden tapetdør ind til kontorer-
ne. Foran til venstre en kamin med glødende
kul i, og længere tilbage en dobbeltdør til spi-
sesalen.)
(Grossererens tjener, Pettersen, i livré og leje-
tjener Jensen i sort sætter tilrette i arbejdsværel-
set. I den større stue går to–tre andre lejetje-
nere omkring, ordner og tænder flere lys. In-
de fra spisesalen høres summende samtale og
latter af mange stemmer; der bankes med kni-
ven på et glas; stilhed indtræder; en skåltale
holdes; bravoråb, og så atter summende samtale.)
tjener Jensen i sort sætter tilrette i arbejdsværel-
set. I den større stue går to–tre andre lejetje-
nere omkring, ordner og tænder flere lys. In-
de fra spisesalen høres summende samtale og
latter af mange stemmer; der bankes med kni-
ven på et glas; stilhed indtræder; en skåltale
holdes; bravoråb, og så atter summende samtale.)
Pettersen
(har tændt en lampe på kaminen { <...> }og sætter
skærm over.)
Nej hør bare, De, Jensen; nu står gamlingen
ved bordet og proponerer en lang skål for fru
Sørby.
ved bordet og proponerer en lang skål for fru
Sørby.
Er det kanske sandt, som folk siger, at der er no-
get imellem dem?
get imellem dem?
Pettersen
.Fan’ ved.
Jensen
.For han har nok vær’t en svær buk i sine dage.
Pettersen
.Kanske det.
Jensen
.Det er jo for sønnen han holder dette her mid-
dagsselskabet, siger de.
dagsselskabet, siger de.
Pettersen
.Ja. Sønnen kom hjem igår.
Jensen
.Aldrig har jeg vidst før at gamle Werle havde
en {s}nogen søn.
en {s}nogen søn.
Pettersen
.Jo da, han har en søn. Men han holder til
der oppe på Højdals-værket. Han har ikke
været i byen i alle de år jeg har tjent her i
huset.
der oppe på Højdals-værket. Han har ikke
været i byen i alle de år jeg har tjent her i
huset.
En lejetjener
(i døren til den anden stue.)
De, Pettersen, her er en gammel fyr, som –
Petters{
<...>
}en
(mumler.)
Hvad fan’, kommer her nu nogen.
(Gamle Ekdal kommer tilsyne fra højre i stuen.
Han er klædt i en gammeldags kavaj med høj kra-
ve; uldne vanter; i hånden en stok og en skind-
hue; under armen en pakke i et blåt kardus-omslag.)
Han er klædt i en gammeldags kavaj med høj kra-
ve; uldne vanter; i hånden en stok og en skind-
hue; under armen en pakke i et blåt kardus-omslag.)
Faksimile
Pettersen
(går imod ham.)
Jøss’, – hvad vil De her inde?
Ekdal
(i døren.)
Må så nødvendig ind på kontoret, Pettersen.
Pettersen
.Kantoret er stængt for en time siden, og –
Ekdal
.Hørte det i porten, far. Men Gråberg sidder der
endnu. Vær snil, Pettersen, og lad mig få slippe
ind den vejen – (peger mod tapetdøren.) Har gåt
den vejen før.
endnu. Vær snil, Pettersen, og lad mig få slippe
ind den vejen – (peger mod tapetdøren.) Har gåt
den vejen før.
Pettersen
.Ja, De får så gøre da. (åbner døren.) Men sans
endelig på at De kommer ud igen den rigtige vejen;
for vi har fremmede.
endelig på at De kommer ud igen den rigtige vejen;
for vi har fremmede.
Ekdal
.Ved det nok. Tak, Pettersen-far! Gammel ven.
Tak. (mumler sagte.) Torsk!
Tak. (mumler sagte.) Torsk!
(han går ind i kontoret; Pettersen lukker døren ef-
ter ham.)
ter ham.)
Jensen
.Hører han også til kantorfolkene?
Pettersen
.Nej, han er bare en, som skriver udenom, når de
har det nødig. Å, { <...> }Men han har såmænd vær’t en
fin fyr i sin tid, gamle Ekdal.
har det nødig. Å, { <...> }Men han har såmænd vær’t en
fin fyr i sin tid, gamle Ekdal.
Jensen
.Ja han så ud som noget af hvert.
Pettersen
.Ja da; han har vær’t løjtnant, kan De tænke.
Faksimile
Jensen
.Å fan’; har han vær’t løjtnant!
Pettersen
.Ja gu’ har han så. Men så slog han sig nok
på skoghandel eller hvad det var. De siger at
han skal ha’ gjort grossereren et stygt puds en-
gang. For de to var sammen om Højdals-værket
dengang, skønner De. Å, jeg kender godt gamle
Ekdal, jeg. Vi drikker en gang iblandt en bitter
og en flaske bajersk sammen inde hos m{d}adam
Eriksen.
på skoghandel eller hvad det var. De siger at
han skal ha’ gjort grossereren et stygt puds en-
gang. For de to var sammen om Højdals-værket
dengang, skønner De. Å, jeg kender godt gamle
Ekdal, jeg. Vi drikker en gang iblandt en bitter
og en flaske bajersk sammen inde hos m{d}adam
Eriksen.
Jensen
.Han kan da ikke ha’ stort at spandere for, han.
Pettersen
.Jøss’, Jensen, De kan da vel skønne at det er
mig, som spanderer. For jeg synes en skal være
mig, som spanderer. For jeg synes en skal være
